Den første fase består af de tre første kapitler i forløbet: Ledelsesvision, Ledelsesstil og Personligt lederskab.
Sparring 1-3
Alle disse tre kapitler ligger under én fælles tematik, nemlig ledelse af dig selv.
For at kunne udvikle dig som leder starter rejsen med dig selv. Derfor skal du i den første fase blandt andet arbejde med din egen ledelsesvision, hvad den er, og hvordan du udformer den.
I denne fase skal du også arbejde med din ledelsesstil, hvilke karaktertræk din nuværende ledelsesstil har, og hvilken ledelsesstil du ønsker at udøve. Dertil får du også sparring på, hvordan du kan opnå den ledelsesstil, du ønsker.
Fase 1 afsluttes med, at du arbejder med din egen bevidsthed, læringsmetoder og personlige effektivitet. Dertil afsluttes fasen med, at du arbejder med stresshåndtering, planlægning samt prioritering og planlægning.
Fase to i forløbet består af de tre næste kapitler i materialet: Medarbejderledelse, evaluering og forandringsprocesser.
Sparring 4-7.
Teamledelse er den fælles tematik for de næste 3 sparringer.
Her går vi i dybden med, hvordan du som leder kan udøve ledelse, der løfter dine medarbejdere og skaber mere effektive relationer.
Vi dykker blandt andet ned i forskellighed og forståelse, persontypeværktøjer og konkrete ledelsesværktøjer. Derudover skal du også arbejde med, hvordan du på mest hensigtsmæssigt kommunikerer og håndterer konflikter.
Det er også i denne fase, at vi laver vores midtvejsevaluering, hvor vi sætter fokus på dine fremskridt og dine potentielle udfordringer i din ledelsesudvikling.
I denne fase skal du også arbejde med og få sparring på forandringsprocesser og effektiv teamledelse. Det betyder, at du blandt andet skal arbejde med forandringers natur, forandringspsykologi, coaching, teamroller og teamets udvikling.
Den tredje og sidste fase i forløbet består af det sidste kapitel i forløbet og den dertil hørende sparring.
Sparring 8
I denne fase er der fokus på mere overordnet og strategisk ledelse. Her skal du blandt andet arbejde med strategi, kompetenceudvikling af dine medarbejdere, strategiudvikling og lean management.
Forløbet afsluttes med sparring og evaluering af forløbet med fokus på dit udbytte og din udviklingsproces som leder.